Romanen udforsker den fundamentale spænding mellem kunstnerens indre vision og samfundets forventninger. Hertervig kæmper med at fastholde sin kunstneriske integritet samtidig med, at han oplever en stigende følelse af isolation og fremmedgørelse fra omverdenen.

Fosses skildring viser den tætte sammenhæng mellem kunstnerisk sensibilitet og mental skrøbelighed. Gennem Hertervigs oplevelser undersøges, hvordan psykisk ustabilitet både kan være en kreativ drivkraft og en destruktiv kraft.

Romanen udfordrer traditionelle tidsbegreber ved at væve fortid og nutid sammen. Gennem den moderne forfatters forsøg på at forstå Hertervig, udforskes hvordan historien og kunsten transcenderer tid og bliver ved med at påvirke nutiden.